En Tangsøgade 4 Udstilling – ET4U – udstillinger på adressen Tangsøgade 4 i Bøvlingbjerg 1999 – 2008.
Midlertidige kunstprojekter i det offentlige rum 2009 – (forløbigt) 2025.
En Tangsøgade 4 Udstilling (A Tangsøgade 4 Exhibition) – ET4U – exhibitions at Tangsøgade 4 in Bøvlingbjerg 1999 – 2008.
Temporary art projects in public space 2009 – (so far) 2025.
‘Cirklens kvadratur – 25 år med ET4U’
Udstilling i Stalden ved Fælleshuset i Fjaltring (Vestermøllevej 18, 7620 Lemvig)
12. oktober – 9. november 2025 – Åben hver dag kl. 11.00 – 17.00
ET4U inviterer på aftenkaffe i udstillingen med lancering af et par nye Cirklens kvadratur-videoer henholdsvis
Fredag den 24. oktober kl. 19.30 og
Torsdag den 6. november kl. 19.30
Udstillingen omfatter:
– 13 bannere skabt til lejligheden af Sadik Kwaish Alfraji (IQ/NL) og placeret udenfor Stalden,
– Video- og fotodokumentation af ET4Us ‘Cirklens kvadratur’-projekter lavet i samarbejde med forskellige fællesskaber på Mors og i Lemvig Kommune forår-sommer-efterår 2025,
– En lang række nedslag i ET4Us 25-årige historie i form af tekst, fotos og artefakter fra historien, inklusiv værker af: Susanne Christensen (DK), Grete Aagaard & Tanja Nellemann (DK), Heather Kapplow (US), Ruth Carter (UK) og tekst af Su Grierson (SC),
– Et nyt værk i one³ venue (det lille udstillingssted i glaskuben på 80x80x80 cm) skabt til lejligheden af Rie Takeuchi Rolighed (JP/DK).
Tak til Statens Kunstfond, Morsø Kommunes Opstarts- og udviklingspulje, Region Nordjyllands Kultur i nærheden pulje, Erasmus+ og Lemvig Kommunes Thøger Larsen Pulje for økonomisk støtte til ’Cirklens kvadratur – 25 år med ET4U’.
‘Squaring the Circle – 25 years with ET4U’
Exhibition in the stable at Fælleshuset in Fjaltring (Vestermøllevej 18, 7620 Lemvig)
12 October – 9 November 2025 – Open every day from 11:00 AM to 5:00 PM
ET4U invites for coffee in the exhibition with the launch of a couple of new Squaring the Circle videos on
Friday, October 24th at 7:30 PM and
Thursday, November 6th at 7:30 PM
The exhibition includes:
– 13 banners created for the occasion by Sadik Kwaish Alfraji (IQ/NL) and placed outside the stable,
– Video and photo documentation of ET4U’s ‘Squaring the Circle’ projects made in collaboration with various communities in Mors and in Lemvig Municipality spring-summer-autumn 2025,
– A wide range of insights into ET4U’s 25-year history in the form of text, photos and artifacts from the history, including works by: Susanne Christensen (DK), Grete Aagaard & Tanja Nellemann (DK), Heather Kapplow (US), Ruth Carter (UK), and text by Su Grierson (SC),
– A new work in one³ venue (the small glass cube exhibition space measuring 80x80x80 cm) created for the occasion by Rie Takeuchi Rolighed (JP/DK).
Thank you very much to the Danish Arts Foundation, Morsø Kommunes Opstarts- og udviklingspulje, Region Nordjyllands Kultur i nærheden pulje, Erasmus+ and Lemvig Kommunes Thøger Larsen Pulje for financial support for ‘Squaring the Circle – 25 years with ET4U’.
ET4U arbejder med fællesskaber på Mors og i Lemvig i projektet ’Cirklens kvadratur’
Projektet sætter fokus på alle slags fællesskaber – store som små.
Foreningen ET4U har igangsat et projekt, ’Cirklens kvadratur’, der på en utraditionel måde sætter fokus på og highlighter de lokale fællesskaber rundt på Mors og i Lemvig Kommune, samt skaber nye forbindelser på kryds og tværs. Det munder ud i en samlet visuel præsentation, der næsten ikke kan undgå at blive en hyldest til netop fællesskaberne – hvor ville vi stå uden dem?
ET4U har kontakt til en række fællesskaber, der sammen med en eller flere kunstnere vil være med til at visualisere relevante emner for netop deres fællesskab; det være sig som et billede, en leg, en koreograferet handling, en proces, en installation eller en skulptur eller lignende af midlertidig karakter. Det hele foregår i en cirkel der filmes i fugleperspektiv, og en redigeret video heraf vil efterfølgende indgå i en samlet præsentation i ET4U’s udstilling i Morsø Kunstforening, MK61, i Nykøbing i perioden fra d. 16. august til d. 5. oktober 2025. Udstillingen fortsætter herefter til Fjaltring i Lemvig Kommune, hvor den vises fra d. 11. oktober til d. 9. november. I Lemvig Kommune realiseres også flere ’cirkler’. Hvert ’cirkel-event’ vinkler fællesskabet på en uformel og utraditionel kunstnerisk facon, alt efter hvor og med hvem det skabes, og bliver helt unik for hvert fællesskab.
På Mors startede vi med at realisere en ’cirkel’ i Karby, hvor en flok Karby-borgere den 3. maj gravede, fræsede, jordforbedrede og anlagde en cirkelrund køkkenhave ved Karby Kuber. Her blev sat kartofler og porrer og sået gulerødder, og den 2. august blev resultatet høstet og alle blev inviteret på kartoffelsuppe.
Den 23. maj tilbragte vi en hyggelig eftermiddag ved Flade Agora sammen med en række fællesskaber i Flade, som i ‘cirklen’ gav deres gode bud på at illustrere de lokale fællesskaber.
Den 10. juni gjalt det fællesskaberne på Sydøstmors, som ET4U mødtes med i forsamlingshuset i Øster Assels. Her var der flere samarbejdsøvelser i spil – ikke mindst et 5 meter stort rundt puslespil, som deltagerne snart lurede var et kort over den nærmeste omegn og som blev lagt ved hjælp af stort engagement og godt samarbejde.
Stort engagement er der også blevet lagt i ’Den røde tråd’, hvor strikkere fra Mors mødtes på biblioteket i Nykøbing den 7. marts og i Container-akademiet den 4. maj for at strikke på den 10 cm brede røde tråd. ’Den røde tråd’ blev samlet på pladsen foran det gamle rådhus i Nykøbing den 11. juni, og den blev lang! – 98,5 meter strikket af 23 strikkere.
Den 12. juni besøgte ET4U Naturfriskolen i Sejerslev, og her handlede det også om et puslespil, der formede et kort, men et mere abstrakt et af slagsen, som kunne lægges på et utal af måder – alle eleverne + et par lærere malede hver en matrikel til det store fælles landskab. Landskabet blev lagt den 14. juni til markedsdag på Nordmors. Efterfølgende blev alle markedsdeltagerne inviteret med i et sjovt ’cirkel-event’, der handlede om at flytte kartofler – og det blev udført med fynd og klem!
Den 19. juni og 20. juni besøgte ET4U Lødderup Friskole. Elever fra indskolingen havde skrevet en masse sætninger om fællesskab, og først malede vi alle de bogstaver, som skulle bruges til at skrive sætningerne. Derefter blev bogstaverne klippet ud og til sidst blev sætningerne lagt i en stor spiral på gulvet.
I forbindelse med udstilligen i Morsø Kunstforening af 1961 blev der også lavet ‘cirkel-events’:
Ved ferniseringen af udstillingen ’Cirklens kvadratur – 25 år med ET4U’ i MK61 lørdag den 16. august stod Jean-Léon Pallandre (FR) for ’cirkel-eventen’ ‘Mellem himmel og jord’ med deltagelse af ferniseringspublikummet. Den 19. august byggede Reinhard Haverkamp (DE/NO) en træstruktur sammen med medlemmer af MK61 – skulpturen ‘Fællesskabt’ stod i Marienlystparken i Nykøbing udstillingsperioden ud. Under Kulturmødet 21.-23. august var der desuden et ’cirkel-event’ ved Aðalheiður Sigríður Eysteinsdóttir (IS) med titlen ‘Together’ – om alle de muligheder, der åbner sig, når mange mennesker arbejder sammen mod et fælles mål.
Hvad angår ’cirkel-events’ i Lemvig Kommune så har ET4U i marts måned gravet ’Hullet i jorden’ på Christinelystvej i Lemvig sammen med Unge-gruppen i Vestbyen.
Den 25. april skrev, legede og talte vi om fællesskaber i cirklen med alle de fremmødte til ET4Us generalforsamling.
Den 15. og 16. maj var vi på Bøvling Friskole, hvor vi sammen med elever og lærere lavede en fri poetisk hyldest til Thøger Larsen som led i Lemvig Kommunes fejring af Thøger Larsens 150 års fødselsdag.
Flere ’cirkel-events’ er i støbeskeen – nærmere info følger!
DOWNLOAD FOLDER OM ‘CIRKLENS KVADRATUR’ HER
For jer, der abonnerer på KunMors: Læs Katrine Hedegaards artikel om projektet her
Kontakt ET4U:
Klavs Weiss, mobil: 5181 1916, E-mail: klavs_weiss@c.dk
Johanne Randen, mobil: 2752 7473, E-mail: johanne.randen@gmail.com
Karen Havskov Jensen, mobil: 2065 1830, E-mail: karenhavskov@yahoo.dk
Facebook: ET4U.on.wheels
Instagram: et4u
‘Cirklens kvadratur – 25 år med ET4U’ er støttet af / is supported by: